Strukturer indhold på dine sider. Planlæg evt. med mindmaps på papir. Det vil forenkle processen og dine websider vil være gennemtænkte. Opret menuer og undermenuer samt overskrifter i forhold til dette.
Let farveskema (kan senere ændres). Du kan søge efter dem på google eller bruge en app. Mange farvesystemer består af 3 nabofarver og en komplementærfarve.
Sørg for at dine fotos passer til dit farveskema. Vi kan evt hjælpe med ideer.
Dine fotos og grafik skal helst holde sig inden for en bestemt størrelse (FB har specifikke størrelser). Vi kan hjælpe med disse.
Lav korte videoer. Det virker. Læg dem i YouTube eller Vimeo (disse er bedre til at vise videoerne på en skærm, og fylder ikke på din webside). Brug gerne undertekster, da mange ikke har lyd på. De kan laves i Youtube.
Navngiv fotos, så Google ved, hvad de viser. Brug Alt-tekster ved visning af billeder. Vi kan hjælpe.
Tekster skal være unikke, og må ikke være de samme andre steder på nettet. Google straffer den slags.
Hvis du bruger AI til at strukturere tekster, så lav faktacheck og efterrediger, så de ligner menneskelige tekster, og virker helt autentiske. Det er alt for nemt at afsløre AI-tekster.
Sørg for at der ikke findes stave- komma og grammatikfejl i tekster og overskrifter. Det gør at folk har mindre tiltro til det, du laver. Brug retskrivningsordbog eller læg dem i Word eller Google Docs med stavekontrol. Lav enkle tekster med korte sætninger. Vi analyserer dine tekster og retter dem igennem mod betaling. De bliver mere SEO-venlige. Vi læser korrektur.
Sørg for at linke mellem sociale medier, andre websider og den aktuelle side. Link også internt mellem siderne.
Læs min side om planlægning af indhold: Web - din forlængede arm.
Sørg for tydelig angivelse af: kontaktoplysninger, åbningstider, vilkår og betingelser, CVR-nummer, kørselsvejledning, parkering, offentlig transport og et Google maps (vi kan hjælpe). En kontaktformular kan være nyttig.
Har du en virksomhed, er det et must at bruge Google My Business, så både google og dine kunder har overblik over din virksomhed. Den vises på Google Maps, men Google vil også vurdere dig højere.
Følg dansk og europæisk lovgivning om Personoplysninger (GDPR) og regler om cookies. Der findes masser af gratis skabeloner til GDPR.
Hav altid en kopi af de enkelte versioner af dine tekster og billeder liggende. Dropbox og Google Drev gemmer versioner.
Hvis du har en webbaseret infoskærm, så har den nyhedsværdi og bør opdateres ofte. Publicering kan planlægges forud. Kan også opdateres akut i tilfælde af sygdom, lukning, ferie, slagtilbud, ændring af oplysninger.